Pagaard Automation

Industriautomation

Udvikling | Implementering | Servicering og overvågning

Styringskoncepter til maskin- og produktionsanlæg

Pagaard Automation er din innovative og fleksible partner inden for industriautomatik og PLC-styringssystemer til ethvert formål. Vi har stor erfaring med udformning af styringskoncepter til mange forskellige maskin- og produktionsanlæg. Hos Pagaard Automation får du den nyeste PLC/HMI/SCADA-software fra førende leverandører på markedet. Vi har fokus på både den fysiske installation, men også den software der ligger bag, og vi kan udføre et bredt spektrum af opgaver inden for industriautomatik og -styring, hvor der indgår software, styretavler, montage, el-installation, idriftsættelse og anlægsdokumentation.

Case

Avanceret programmering af specialmaskine

Eksempel på implementering og integration af en automationsløsning til en fugemaskine. Fugemaskinen er programmeret til at kommunikere med en server, der styrer en række selvkørende robotter, der leverer produktionsemner i forskellige størrelser til maskinen. Fugemaskinens startpunkt og rute defineres ud fra koordinaterne på emnet, der varierer efter størrelsen og præcisionen af afleveringen. Herudover bruges der plasma til at rengøre emnet, før fugen lægges på. Det er med til at sikre en bedre hæftning.

Hvis der bliver registreret en fejl under kørslen, får robotten besked fra serveren om, at processen er fejlet. Robotten omdirigeres, så den kører emnet hen i en fejlstation, hvor fejlen bliver repareret manuelt.

Case

Automatik- og kommunikationsløsning til svejsetårne

I denne løsning fra 2009 blev svejsetårnene automatiserede for at sikre vindmølleindustriens stigende krav til kvaliteten af svejsningerne. Der blev oprettet et kommunikationsinterface til Lincoln svejseapparaterne, og styringen fik ilagt et antal svejseprogrammer, der gjorde det enkelt for den enkelte svejseoperatør at overvåge og skifte imellem de forskellige programmer.

automatikovervågning

Unik automatik- og overvågningsløsning til svejseportal

Produktionsoptimeringsløsning til en svejseportal, der svejser svøb til vindmølletårne. 
Løsningen består af 4 svejserobotter, der gør det muligt at svejse 4 sektioner ad gangen ud fra de forprogrammerede svejseprogrammer i styringen. 4 kameraer overvåger svejserobotterne, så svejsningerne kan fjernovervåges.

Det betyder, at der i stedet for 4 operatører i hvert deres svejsetårn, nu kun behøver at sidde 2 mænd i et operatørrum for at overvåge svejsningerne med de 4 svejserobotter. Ud over at spare 2 mands arbejde har fjernovervågningen også den fordel, at der kan ske vagtskifte uden at standse svejsningen.

Løsningen er programmeret til løbende at overvåge produktionseffektiviteten. De opsamlede data sendes automatisk videre til en server, hvorfra de kan viderebehandles og analyseres. Målet er hele tiden at forbedre produktionseffektiviteten og undgå nedbrud.